Ethvert sted har sin egen lyd
Straagaarden´s Klokke, blev sat i tårnet den 22. december 2015 kl. 12. Dagen for vintersolhverv, hvor lyset vender tilbage.
Klokken er støbt i bronze af GRASSMAYR GLOCKENGIESSEREI i Østrig, der siden 1599 har støbt klokker. Vores klokke vejer 70 kg og har 4 engle siddende på toppen.
Men historien om klokken starter meget tidligere, nemlig da vi skulle tegne gården. Vi ville gerne have et vartegn, som kunne høres og kalde folk til sig.
At købe en gårdklokke er ikke en nem sag. Alle danske klokkestøberier er nemlig nedlagt. Men med hjælp fra en god ven, fandt vi vejen til det østrigske klokkestøberi, Grassmayr i Tyrol, som har eksisteret siden 1599, og for dem er klokkestøberi enslydende med magi og visdom, hvor klang, omgivelser og modtagerne af klokkeslagene, går op i en højere enhed. Vi har haft lange snakke med ejeren af klokkestøberiet, Sebastian Engels om klang.
Vi ville oprindelig have en klokke på 65 kg med tone a#/2, men bronzestøberen syntes ikke det var den rigtige lyd og opfordrede os kraftigt – til samme pris – en klokke på 70 kg i a/2, som har en lyd, der er en halv tone dybere. Du kan høre den her: http://www.grassmayr.at/index.php?id=159&L=1
Martin og Dennis Pedersen har konstrueret og bygget klokketårnet. Her ser du Dennis sætte klokken i tårnet
Da klokken ankom til Straagaarden og lå på et fint rødt klæde